Velkommen til Vores Hundeklub

Velkommen til vores hundeklub

Vi håber at I vil falde godt til her og få det rart sammen med Jeres hund;  med udfordringer, dejlige oplevelser og et socialt fællesskab.

Alle tiltag i hundeklubben beror på frivillig indsats, det være sig lige fra formand og bestyrelse til instruktører og alle andre kræfter, der lægger deres tid og energi i vores fælles interesse.

I klubben trænes både familiehunde (hvalpe), videregående hunde, spor og eftersøgning. Vi forsøger at inspirere hundeføreren, sådan at træningen foregår derhjemme også. Det er vigtigt at hund – fører imellem har et godt og gensidigt samarbejde.

Fra tidligere at have trænet på vindblæste brakmarker, er vi nu endt med at have til huse hos Ommel Boldklub, med både et varmt klubhus, toilet og gode trænings faciliteter.

På trænings banerne er der kommet mere liv, flere hold kan træne samtidig. Der drikkes kaffe og snakken går mellem folk, både dem med og uden hund. Gå ind og se trænings oversigten og så er du velkommen til at komme ud og se hvad ve laver. Vi beder at du ikke medbringer din hund, hvis du kommer uanmeldt.

For at alle stadig skal kunne nyde at kunne komme i klubben, og for at samværet kan foregå på rolig og ordentlig vis hundene imellem, er der nogle generelle retningslinjer alle bedes følge. Se ordensreglement.

Vi er mange forskellige mennesker med meget forskellige hunde, der træner, og vi er alle nødt til at tage behørigt hensyn til hinanden, således at vi alle kan komme og have en god tid sammen.

 Liste over bestyrelse og trænere i Ærø Hundeeklub.

Se kontakt siden.

Vore instruktører, bruger mange timer af deres fritid til at planlægge og tilrettelægge træningen. De har været igennem et instruktør kursus og fortsætter med at videreuddanne sig selv og  så møder de jo op på banerne ganske frivilligt uge efter uge.

Typisk vil nogle træningstimer blive forlagt til andre steder f.eks. en bytur eller i skoven m.m. Det er derfor af vigtighed for vore instruktører, at de får underretning om et evt. afbud til fremmøde af en træning. 

Før hver sæson vil de enkelte hold få udleveret en oversigt over undervisningen, datoer for træning og instruktørens/bestyrelsens telefonnumre, så man i god tid kan vide om tider, hvornår man evt. er forhindret.

Ved afbud – henvend jer venligst til jeres træner.

For at træneren kan tilrettelægge træningen bedst muligt og udnytte timerne så godt som muligt, er det vigtigt, at hundeføreren melder afbud, hvis man måtte have forfald.

Vi vil samtidig henlede opmærksomheden på, at hundeførerne arbejder efter trænerens anvisninger! Dette for, at  få så meget udbytte af træningen som muligt.

HUSK, DET ER DIG, DER SKAL TRÆNE DIN HUND. VI GIVER DIG OG DIN HUND INSTRUKTION OG VEJLEDNING. UDEN DIN AKTIVE INDSATS, VIL DIN HUND IKKE LÆRE NOGET. UDEN HJEMMETRÆNING – INGEN FREMGANG.

Hundeførerne bedes inden træning, så vidt det er muligt, at have luftet sin hund.

Parkering.

Alle bedes udelukkende parkere i ”Parkerings- og luftnings arealer”, således at alle andre områder holdes bilfrie. Dette er for ikke at forstyrre dem som er i gang med deres træning. Når det er rigtig vådt p.g.a. vejret skal der parkeres på  Marstalvejen langs med banerne. Græs arealerne bliver meget våde og bilerne sidder fast !

Det er ikke tilladt at efterlade hunde i bilerne på varme dage af åbenlyse grunde. Undtagelsen er, hvis bilen er overdækket på behørig vis og med nedrullet vindue (ventilation). Klubben har jordspyd, man kan bruge herude, således at hunde i stedet kan bindes af et sted med skygge.

Hedeslag er en tilstand, hvor hundens krop bliver overophedet på kort tid.. Symptomerne på hedeslag er utilpashed, der giver sig udslag i:

  • ·         Forvirring
  • ·         Svimmelhed
  • ·         Besvimelse
  • ·         Bevidstløshed og kramper, med døden til følge i sidste ende.

Hvordan behandles hedeslag?

Først og fremmest sørger man for, at opvarmningen ikke fortsætter. Det gør man ved at anbringe hunden i kølige omgivelser. Bagefter renser man hundens mund for eventuel fråde eller savl.
Så afkøler man hunden ved at overbruse den med 15-20 grader varmt vand. Vandet må ikke være for koldt, for så forhindrer man kroppen i at komme af med varmen, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen. Det bedste sted at afkøle kroppen er i lysken og på bugen, hvor behåringen er tyndest. Afkølingen kan også foregå med håndklæder opvredet i koldt vand, som man lægger over hunden.
 Alvorlige tilfælde af hedeslag kan være livstruende og kræver dyrlægehjælp hurtigt. Hedeslaget kan nemlig udvikle sig til en choktilstand, hvor det er nødvendigt at give hunden ilt behandling og væskebehandling

Ankomst.

Det er altid godt at komme i god tid før ens træningstime, så både hund og fører kan nå at ”falde ned.” Mange hunde skal lige se sig lidt om, snuse og måske lette sig, før de er klar til at koncentrere sig om at arbejde.

For at undgå at forstyrre andre, der er i gang på banerne, er luftepladsen placeret som vist på billedet, den og området lige omkring klubhuset er selvfølgelige frit tilgængelige for alle under træning.

Træningspladserne indtages først, når ens instruktør er kommet, og ens egen træningstime skal begynde.

Hundeposer.

Til efterladenskaber medbringes hundeposer, og man viser selvfølgelig altid andre det hensyn, at rydde op efter sin hund. Har man ikke poser med er der en stander med nogle. (Se kort over træningsarealer)

Hundesnor.

Hunde skal altid føres i snor på områderne, eneste undtagelse er under træning med instruktørens tilladelse. Snoren bør være af en sådan længde, at hunden er inde og omkring sin fører, således at man har styr på, hvad den foretager sig.

Flexliner er ikke tilladt til træning.

Lange liner er kun tilladt under de øvelser som kræver det.

Vis hensyn.

Spørg altid først om ens hund må hilse på, før man lader den gå hen og snuse til en anden hund. Visse hunde vil tage det meget ilde op at blive antastet på denne måde, andre vil gerne hilse på en ny ven.

Ligeledes er det fornuftigt altid at spørge, før man selv tager kontakt til andres hunde.

Hunde, der står bundet af, bør lades være i fred både af andre hunde og mennesker.

 

På trænings pladsen, hvor hundene kender hinanden på holdet, er det naturligvis op til instruktør og hundefører m.h.t. omgang og socialisering hundene imellem.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at give andres hunde godbidder idet det er vigtigt, at det kun er hundeføreren som hunden søger kontakt til.

 Løbske tæver

Løbske tæver må ikke deltage i træningen eller være på banerne i den midterste uge af løbetiden.

Ommel Boldklub, Klubhus, Parkering og Træningsarealer